FANDOM

1,941,320 Pages

StarIconGreen
LangIcon
Hokus/Pokus

This song is by Entakt.

Simon siger 'ret din ryg'
Simon skriger eftertrykkeligt
at vejen frem er frem
ned i knæ, blikket op, var din mund
søvnfravær følger trop
og du ved at alle tråde samles her

én ting er sikkert: intet er sikkert
og du bliver en time ældre for hver der går

Absinthe smagte af berømmelsen selv
hun drev dig fra vid & sans
og ve & vel er hun i dit blod

foråret kom krybende på hænder og knæ
stilheden brændte et udråbstegn i dit bryst
men Absinthes latter var læ

det er tanken der tæller
men det er resultaterne der gælder

Absinthe du sank lynhurtigt og usvigeligt sikkert i mit blod
jeg satte min fod på glasskårene
og jeg trådte af al kraft, jeg trådte igen
jeg trådte som gjaldt det livet, for det gjorde det

de fordrukne engle sang sange
fra de rustne karruseller
der spinder uendeligt langsomt
tiden iler, du er svimmel
halve barndomme og sæbekassebiler på valmuemarker
jorden er giftig, sommerhimler der brænder i parker
du ville blot hjem, men Absinthe var i dit blod

Absinthe var i dit blod

External links